Category Posts Navigation

DIY – Skruetvinger til det halve

Posted by Lars S. Hansen

DIY – Skruetvinger til det halve

Når man arbejder i værkstedet er skruetvinger noget af det, man nok aldrig kan få for meget af.
Så er det jo ud på nettet for at se efter nogle gode priser på skruetvinger, men det er så her kæden knækker, der er ikke noget der hedder gode priser på store skruetvinger!

Jeg har forsøgt mig med de billige skruetvinger af slagsen, men glem dem, de er ikke engang fragten værd, og skal man betale for kvalitet, så er Bessey’s skruetvinger de rette -hvis man da lige har pengepungen til det.

Store eller små…
Jeg har efterhånden fået købt en del af de mindre skruetvinger fra 20 – 60 cm. i længden, men jeg er nu begyndt med lidt større projekter, og skal til det bruge nogle på min. en meter eller større, og her bliver pengene hurtigt brugt op.

De gode skruetvinger på en meter fra Bessey koster 300,- pr. stk., men laver man dem selv, så er prisen det halve, og dem kan du så lave i lige de længder du vil have.

Rør ved mig…
Jeg har hjemkøbt en håndfuld ‘uendelige skruetvinger’ og 6 meter 3/4 tomme rør. Røret er skåret op i tre stykker, og når rør og de nye tvinger er sat sammen, har jeg tre tvinger a. 2 meter eller mindre.

Det smarte ved disse skruetvinger er nemlig at de kan ændres i længden, enhederne der skrues på røret kan nemlig flyttes lige til den længde du ønsker dig.

Det der er endnu mere smart er at du kan købe en længde rør mere og skære dem op til 6 stykker a. en meter, og en anden længde rør op i 8 stykker rør a. 75 cm.

De monterede ‘skruetvinger’ kan så bare sættes over på de andre længder rør, og på den måde har du pludselig en masse skruetvinger til rådighed, i alverdens længder.

Hvad koster det…
6 skruetvinger fra Bessey a. 1 meter koster 300,- stykket, det giver 1800,- for seks stykker

6 skruetvingesæt og en rørlængde skåret op til 6. stykker a. 1 meter koster tilsammen 800,-

Så det er jo let at regne ud, at de 1000,- du har sparet, kan bruges bruges til flere 3/4″ rør, en længde på 6 meter koster ca. 200,- i galvaniseret stål!

Der er så også bare lige det…
Røret skal skæres op i de ønskede længder, og i den ene ende skal der skæres gevind, det er ikke noget værktøj man lige selv har liggende, så der må du hente hjælp hos en ven, eller købe dig til en der kan hjælpe dig, og så kan prisen stige en smule.

Søg på Google efter disse søgerod, så kommer der noget frem…
BRÜDER MANNESMANN 911, Pipe Clamps, uendelig tvinge eller uendelig skruetvinge

God fornøjelse derude med de dejlige DIY opgaver

5 Comments

  • Jeg ser Harald Nyborg har disse tvinger for rør , men jeg for ikke disse til Norge.
    Er den noen mulighet for dere kan hvere mellem-mann for dette salget ?
    Dette er kun en forespørsel om dere kan hvere bejelplig. MVH Ole Arnfinn

    • Hej Ole, jeg har sendt dig en mail

      Hilsen Lars

  • Tak for tippet, begge to.

  • Et tip er at Harald Nyborg har dem til 100kr stykket
    http://www.harald-nyborg.dk/p9919/uendelig-tvinge-3-4

Leave a Reply

Note: All fields are required to fill in!

Støt os med et klik på annoncen :-)

DET MED SMÅT

Alle gør det selv guides og DIY's på hjemmesiden, er udarbejdet enten af mig selv, eller andre GDS folk. Der er lagt rigtig mange timer i at udarbejde arbejdstegninger, billeder og tekster,

Jeg håber derfor, at det respekteres, at indhold fra goerdetgodt.dk ikke må videresælges, ej heller bruges som som betalt undervisningsmiddel uden min skriftlige samtykke.

Indhold må frit kopieres til eget brug.
Er du usikker på hvad du må, så skriv til mig på post@goerdetgodt.dk

Hilsen Lars S. Hansen

Videre til værktøjslinje