Pythagoras – 3 – 4 – 5

Pythagoras 3-4-5 - Så er den i vinkel

Jeg starter Tips og tricks siden med et af tricks’ene vi ofte benytter som tømrer.

Når jeg skal finde en 90 graders vinkel i et hus eller andet der er større end min tømrervinkel kan klare, så er det frem med Pythagoras trekantslære, den nemme måde at finde en retvinklet trekant på.

3 – 4 – 5 – så er den der
Hvis jeg f.eks. skal sætte en gipsvæg op i et ældre hus, så er det jo rart at forskallingen til væggen er helt i vinkel.

Så jeg starter med at sætte et kryds i hjørnet hvor væggene skal starte, her måler jeg først 150 cm ud langs den ene væg, eller i den retning jeg vil have stregen.
Så måler jeg 200 cm. ud i en nogenlunde vinkel fra den første streg, og så kommer trylleriet, hvis du nu måler 250 cm. fra den første streg op til den anden streg og retter anden streg ind så 200 cm. og 250 cm. mærket rammer hinanden, så er den i vinkel.

3 – 4 – 5 kalder vi det
Når første streg skal laves så gør det med et tal der kan deles i tre, 90 – 120 – 150 osv., hvis vi vælger 150 cm. så husker vi det er 50 vi har ganget med 3.
Anden stregs mål skal så være 50 ganget med 4, det bliver 200 cm.
Sidste mål der går diagonalt mellem streg et og to skal så have målet 50 gange med 5, det bliver så 250 cm.

Formlen er denne,
a2 + b2 = c2

Hvis du kan lære 3 – 4 – 5 sætningen, så kommer du til at lave mange flotte vinkler i dit hus og din have, god fornøjelse.

 

Total
3
Shares
12 comments
  1. Hej Lars
    Jeg skal lave en overdækning mellem vores hus og vores skur. Hvordan finder jeg ud af at spæret er i vinkel på huset?

    1. Hej Karsten, jeg forstår dig ret, så skal du forlænge taget med en udbygning, i tagets længderetning?

      Her måler du vinklen ud med 3-4-5, måler gavlspærets længde, f.eks 4,6 meter, deler det med 3 = 1,533, og det ganger du så med 4, som så skal måles ud i tagfodens længderetning, det bliver så 6,132 meter.
      Når de to mål er på plads, skal du måle mellem toppen af de 4,6 meter, og længden på tagfodens slutmål på 6,132 meter, har et diagonalt mål på 5 x 1,533 = 7,665 meter, passer det sidste mål diagonalt, så er det hele i vinkel

      God arbejdslyst
      Mvh Lars

  2. Heej Lars

    Lad os sige at man skal lave en ret vinkel trekant men man er bestemt af et mål

    Den hedder jo 3 4 5

    Så vi 3 er jo den lodrette og 4 den vandrette og 5 den der hælder

    Så vi siger at 3 foreksempel er 6.57

    Hvad gør man så kan engang ku regne det ud så jeg ved det kan lade ser gøre

    Vh Anders

    1. Hej Anders

      Hvis du deler 3/3 = 1
      Så for at få 4 og 5 ganger du bare 4*1 og 5*1
      3 – 4 – 5

      Er tallet 6,57 deler du den med 3 = 2,19
      Så ganger du 2,19 med 4 = 8,76
      Så ganger du 2,19 med 5 = 10,95

      Så er trekanten 6,57 – 8,76 – 10,95

      Med venlig hilsen Lars

  3. Sidder oppe i en ødegård i Sverige, og skal lave terrasse, og manglede en metode til at finde en 90 graders vinkel at starte op fra. Glæder mig til at afprøve det. Mvh Steen

  4. Tak for en god forklaring. Det er et godt “værktøj at have ved hånden 🙂
    Men så vidt jeg kan se, så er der en tastefejl i ovenstående regnestykke. Der står:
    “Sidste mål der går diagonalt mellem streg et og to skal så have målet 30 gange med 5, det bliver så 250 cm.”
    Der skal stå: “Sidste mål der går diagonalt mellem streg et og to skal så have målet 50 gange med 5, det bliver så 250 cm.”
    Mvh. Jan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Article
DIY sold til haven, så er det tid til at sige farvel til ukrudtet

Arbejstegning til en god gammeldags Sold

Next Article
Del træet i lige store stykker på den nemme måde

Lige meget til alle - Opdel på den nemme måde

Related Posts