Category Posts Navigation

Hjemmelavede vingummier

Posted by Lars S. Hansen

Hjemmelavede vingummier

Vi er efterhånden kommet gennem rækken af hjemmelavet slik, karameller, bolsjer i alle afskygninger, is – som fløde, Yoghurt eller Sorbet, chokolader osv., men vingummi og lakrids er ikke afprøvet endnu.
Så weekenden stod på en test af hjemmelavede vingummier.

Om det blev en succes, kan du se i vores video på Youtube, se nederst i artiklen 🙂

Til de hjemmelavede vingummier skal du bruge dette:

75 gr. sukker
1 teske kartoffelmel
1 teske citronsyre
2 dl. vand
Frugtfarve
Smags-aroma, 3 ml.
10 blade husblas
Smagsneutral madolie til at smøre forme med

Start med at lægge husblas’en i koldt vand, her skal den være i min. 10 minutter

Miks sukker, citronsyre, kartoffelmel og vand i en lille kasserolle, og sæt varme på den, til vandet koger og sukkermassen er kogt sammen.

Vrid husblas’en så den bliver tømt for vandet, og læg det i gryden til sukkeret, rør godt rundt til det hele er en tyktflydende masse.

Tilsæt farve og smag

Hæld sukkermassen over i et målebæger med hældetud, og hæld indholdet over i de smurte forme

Har du ingen forme, så hæld det ud på en silikonemåtte/bolsjemåtte, og lad det køle af i køleskabet nogle timer.

Når vingummierne er blevet stive, kan de med forsigtighed tages ud af formene, eller skæres i små stykker.

God fornøjelse med det hjemmelavede slik, har du nogle opskrifter du vil dele med os andre, så skriv til mig på post@goerdetgodt.dk, så tester eg den, og tager lidt billeder til siden 🙂

Se vores video med vores hjemmelavede vingummier

1 Comment

  • De er gode

Leave a Reply

Note: All fields are required to fill in!

Støt os med et klik på annoncen :-)

DET MED SMÅT

Alle gør det selv guides og DIY's på hjemmesiden, er udarbejdet enten af mig selv, eller andre GDS folk. Der er lagt rigtig mange timer i at udarbejde arbejdstegninger, billeder og tekster,

Jeg håber derfor, at det respekteres, at indhold fra goerdetgodt.dk ikke må videresælges, ej heller bruges som som betalt undervisningsmiddel uden min skriftlige samtykke.

Indhold må frit kopieres til eget brug.
Er du usikker på hvad du må, så skriv til mig på post@goerdetgodt.dk

Hilsen Lars S. Hansen

Videre til værktøjslinje