Category Posts Navigation

DIY Sold til haven, så er det tid til at sige farvel til ukrudtet

Posted by Lars S. Hansen

DIY Sold til haven, så er det tid til at sige farvel til ukrudtet

Når vi solder herhjemme, så plejer det at være fordi der er noget vi gerne vil have, men situationen er her lidt anderledes, her er der noget vi vil af med!

Fru Hansens ene bed trænger til at få udsolgt af en masse kvikgræs og skvalderkål, jeg foreslog selvfølgelig den nemme løsning, havefræseren gennem hele møjet, en gang plastikdug henover det hele og et par huller til de nye roser hun vil have stående i bedet, og til slut en gang bark drysset ud over det hele, god og flot løsning syntes jeg 😉

Men der var vi ikke helt enige!
Næ nej, der skal soldes min kære ven, og så på fars dag!
Nu er en Sold jo ikke lige noget man har liggende henne i hjørnet af skuret, så jeg måtte en tur til byggemarkedet i Nexø, 1 m. Soldnet, tak -ja så gerne, det bliver lige 180,- Tak!
Så starter det sjove, frem med saven, skruemaskinen og alt det andet der skal bruges til sådan en opgave.

Et soldnet er 60 cm. bred og for mit vedkommende, 110 cm. langt.
Det giver mulighed for at lave to Soldekasser, og tro mig, de skal nok blive brugt for vi har meget der kan soldes væk!

Et hurtigt kig på trillebøren giver mig et overordnet mål på Soldet, 50 x 60 cm. skal det være.
Jeg starter med at skære et par terrassebrædder op, 2 på 50 cm. og to på 60 cm., og et par lister på samme mål 50x 2,5 cm og 60 x 2,5 cm., listerne skal bruges til at holde soldnettet på plads.

Det her er en meget nem opgave
Selve udskæringen af træet og listerne tager ikke meget tid, 15 minutter måske, og nettet er lige så nemt at arbejde med.

De to længste brædder til siderne skal have et par skruer igennem til at holde siderne på 50 cm. fast, hsuk at forbore til skruerne med et passende størrelse bor, jeg brugte 4 mm. til mine to huller i hver ende af brædtet.

Efter at have samlet den nederste ramme, så er det tid til at gøre toprammen klar.
Her borer jeg 5 huller i hver liste, de yderste huller skal bores minimum 25 mm. inde så træet ikke flækker.

Nettet ligges over den store ramme, og listerne skrues fast med et par skruer, sørg for at nettet er stramt nu, det kommer til at sidde lidt løsere efter brug.

Nettet strammes til
Når nettet er på og listerne skruet helt fast, så skal nettet skæres til, her er det nok med en Hobbykniv, skær et par gange frem og tilbage, og så er der skåret igennem!

Soldekasse DeLux
Efter at have fået smidt soldet på trillebøren kunne jeg godt se at der skulle rettes lidt til, jeg har sat et par lægtestumper på siderne så vi sammen kunne ryste jorden ud af soldet, og en listestump på tværs på oversiden, så er det nemmere at knække de jordklumper vi graver ud og som skal sies i soldet.

Lav disse tilretninger med det samme, så holdet soldet længere når man ikke skal mase jorden ned i soldnettet hver gang.

Tilbage er der blot at ønske dig god arbejdslyst i haven, Fru Hansen siger det er stressforebyggende, det forbyggende må være i udviklingsprocessen og de små byggeopgaver, havearbejde og et kig over skulderen på alt kvikgræsset kunne godt give mig stress før jeg overhovedet kom igang !

Hent arbejdstegning til Soldet her

Billeder fra fremstillingen af Soldet

2 Comments

  • Ja alle burde have sådan et …. men det ser mig lidt ´finmasket´ud ? Jeg bruger selv kraftigt galvaniseret net , og en ´stopklods´ til den øverste del af ladet på børen .

  • Burde du ikke ha´en solhat på til den bare isse, Georg Gearløs. God aften!!

Leave a Reply

Note: All fields are required to fill in!

Støt os med et klik på annoncen :-)

DET MED SMÅT

Alle gør det selv guides og DIY's på hjemmesiden, er udarbejdet enten af mig selv, eller andre GDS folk. Der er lagt rigtig mange timer i at udarbejde arbejdstegninger, billeder og tekster,

Jeg håber derfor, at det respekteres, at indhold fra goerdetgodt.dk ikke må videresælges, ej heller bruges som som betalt undervisningsmiddel uden min skriftlige samtykke.

Indhold må frit kopieres til eget brug.
Er du usikker på hvad du må, så skriv til mig på post@goerdetgodt.dk

Hilsen Lars S. Hansen

Videre til værktøjslinje